Kontakt Peter Sebastian på ps@vih.dk eller 2929 6387.
Hvordan går det Julie?
I løbet af december følger vi en række af de tidligere elever. Vi stiller en række spørgsmål som hver dag vil være de samme, men svarene vil være vidt forskellige.
I dag har vi snakket med Julie Daugaard, som var elev i 2008.
Hvad var dine primære fag?
Instruktør- og teambuilder, fitness, håndbold og volleyball
Hvad laver du nu?
Studerer Medievidenskab på Aarhus Universitet.
Hvad har du fået ud af at gå på Vejle Idrætshøjskole?
Uddannelsesafklaring. Hele min gymnasietid troede jeg, at jeg skulle være gymnasielærer i idræt og samfundsfag. På Vejle Idrætshøjskole fik jeg en masse undervisningserfaring, og fandt ud af, at det ikke var mig. I samme periode kom jeg i tale med en tidligere elev, der læste Medievidenskab, og blev klar over, at det var den vej, som jeg skulle gå.
Personlig udvikling. Jeg lærte, at møde andre mennesker på det niveau, som de befinder sig på fagligt som mentalt. Højskolelærerne på teambuilderlinjen underviste os i værktøjer som eksempelvis anerkendende kommunikation, hvilket har gjort mig til en bedre 'holdspiller'.
Hvorfor skal nye elever tage på Vejle Idrætshøjskole?
Vejle Idrætshøjskole adskiller sig ikke kun fra andre idrætshøjskole ved deres store værelser, tre haller, swimmingpool og smukke beliggenhed ved fjord og skov. Det helt unikke ved VIH er lærerstaben. De er dedikerede, kompetente, inspirerende og engagerede. Jeg har aldrig haft så nærværende undervisere før - det gjorde mit ophold til noget helt særligt.