Kontakt Peter Sebastian på ps@vih.dk eller 2929 6387.
Hvordan går det Rasmus og Nikolaj?
Vi er altid meget interesserede i, hvad vores tidligere elever får tiden til at gå med efter deres højskoleophold. Derfor har vi snakket med tvillingerne Rasmus og Nikolaj Stæhr, som var elever i foråret2005.
Hvad var jeres primære fag?
Fodbold og friluftsliv og Proaktivst (som er forløberen til den nuværende teambuilderlinje)
Hvad laver I nu?
Rasmus: Jeg er i dag afdelingsleder i Falck for omårdet "Udannelse & koordinering". Jeg har ansvaret for 14 medarbejdere, fordelt i Århus og København, som træner og coacher ca. 600 medarbejdere i privat og erhverv.
Nikolaj: Har været iværksætteren bag et koncept med at få seniorer tilbage på arbejdsmarkedet og er i dag leder i Codan forsikring for 30 seniorkonsulenter i alderen 61-72 år.
Ved siden af jobbene driver vi sammen flere selskaber, som bl.a. beskæftiger sig med boligudlejning, opkøb af ejendomme samt bofællesskab til unge studerende.
Hvad har I fået ud af at gå på Vejle Idrætshøjskole?
Rasmus/Nikolaj: Vi fik vores livs oplevelse, som vi altid vil ser tilbage på med stor glæde. En unik mulighed for at tage et halvt år ud af kalender og bare nyde hver eneste dag. Vi fik lært at mennesker er forskellige og med den rette sammensætning, kan man opnå de bedste oplevelser og resultater sammen. Mange af de kompetencer vi fik på VIH, har vi kunne bruge med stor succes i erhvervslivet efterfølgende.
Hvorfor skal nye elever tage på Vejle Idrætshøjskole?
Rasmus/Nikolaj: De får en fantastisk oplevelse med sport, social samvær og en tilgang til andre mennesker som bliver meget værdifuld for dem senere hen i livet.
Mange tak for en fed oplevelse i 2005 på Vejle Idrætshøjskole.