Kontakt Peter Sebastian på ps@vih.dk eller 2929 6387.
En højskole udvikler dig som menneske
Et højskoleophold sætter spot på din personlige udvikling med lysten og nysgerrigheden som naturlig drivkraft. Der er rum og plads til fordybelse, og der er tid til at komme ind på livet af hinanden og deltage aktivt i et stærkt fællesskab.
Højskole for livet
Vores faglighed kan danne rammen for din udvikling. Men det bliver din egen energi og lyst, der bliver afgørende for, hvor meget du udvikles.
Du vil opleve at blive en del af et stort fællesskab på Vejle Idrætshøjskole. Igennem fællesskabet vil vi lære hinanden at se positivt på livets udfordringer – lære at se mulighederne frem for begrænsningerne.
For os er god skole ikke noget, der er givet på forhånd. God skole er noget, som vi skaber sammen – elever, lærere og medarbejdere på Vejle Idrætshøjskole.
Tag på højskole i Vejle - det vil blive en oplevelse for livet.
På højskolen
- bliver din lyst til at indgå aktivt i samfundslivet større
- øges din selvtillid og dit selvværd
- udvikles din kropsbevidsthed
- bliver du bedre til at handle empatisk
- lærer du at reflektere over det gode liv
Højskole giver dig livsmod
Når du tager på højskole på Vejle Idrætshøjskole, vil du i løbet af opholdet opleve et øget mod og appetit på det liv, du skal leve efter højskolen. Det gælder både arbejdslivet, samlivet og privatlivet.
Højskole øger dit selvværd
På højskolen får du rum til at tale frit og tage stilling. Alene og sammen med andre i et stærkt fællesskab. Du vil blive lyttet til og taget alvorlig. Du deltager i et fællesskab, der respekterer dig, som den du er.
Højskole giver dig mere selvtillid
Som elev på højskolen får du større tro på egne evner. Du vil opleve, at du lykkes med nye udfordringer. Det sker, når vi udfordrer dig i situationer, du ikke har prøvet før. Vi tager et skridt ad gangen, så du får mange succeser og mere selvtillid.
Højskole øger din selvbevidsthed
Et højskoleophold i Vejle giver dig større bevidsthed om, hvad livet går ud på for dig. I løbet af din tid på højskolen bliver du afklaret på, hvem du er, hvordan du er, hvorfor du er sådan, og hvad du vil med livet.
Højskole øger din bevidsthed om at være menneske
Hvad vil det sige at være et menneske? Det lærer du på højskolen, hvor du får et større kendskab til menneskets grundlæggende livsvilkår.
Højskole er fællesskab
Fællesskab betyder alt på højskolen i Vejle. Du vil opleve mennesker, der vil deltage aktivt i at udvikle et stærkt fællesskab. Og du vil få et udbytterigt møde med andre mennesker i et fællesskab, der skaber udvikling, oplevelser og glæde.
Du vil møde mange forskellige mennesker. Nogle brænder for musik, andre for fodbold, friluftsliv, politik, filosofi eller måske fitness. Det er netop i mødet med andres synspunkter og erfaringer, at du får en dybere forståelse af, hvem du er, og den sammenhæng du lever i.