Kontakt Peter Sebastian på ps@vih.dk eller 2929 6387.
A cappella koncert

Vokalgruppen SONO består af 23 sangere, som synger groovy a cappella i originale arrangementer. Se mere på sonovokal.dk.
I 2009 vandt SONO Nordens største festival for rytmisk vokalmusik, Aarhus Vocal Festival. Dommerne roste SONO for at levere god fortolkning og udtryk, introverte og ekstroverte i en fin balance, og at koret har god grounding og dygtige solister. Koncerten var emotionel, musikalsk og velfraseret.
SONOs fortolkninger af kendte rytmiske numre er bygget op omkring stemninger og sammenhænge, som appellerer til et bredt publikum og sangelskere i alle aldre. Sangene strækker sig fra iørefaldende pop, over funky soul og sprød rock til smukke, intense ballader. Repertoiret byder bl.a. på numre af Prince, Toto, Bobby McFerrin, Alicia Keys, Tina Dickow og Justin Timberlake. Desuden laver koret arrangementer, der improviseres på stedet.
