Kontakt Peter Sebastian på ps@vih.dk eller 2929 6387.
IdrætsCamp - adventure, fitness eller boldspil (uge 28)

Dette kursus henvender sig til voksne, der gerne vil kombinere idræt, højskole og samvær i et intens og livsbekræftende miljø. Deltagerne vælger sig ind på et af følgende idrætsspecialer: Adventure, Fitness eller boldspil.
Undervisningen på idrætsspecialerne er primært placeret om formiddagen og har ca. 12 lektioners undervisning på en kursusuge. Udover idrætsspecialerne udbydes der valgfrie moduler. Endvidere vil ugen være krydret med udflugter, morgensamlinger og foredrag for alle deltagere på IdrætsCamp.
De valgfrie moduler kan vælges uafhængigt af hvilket idrætsspeciale der er valgt. Eksempler på valgfrie moduler kan være: Beachvolley, aerobic, step, yoga, massage, o-løb, musik, kor, kost og træning mm. Om morgenen vil der være mulighed for fælles opvarmning inden forskellige morgenaktiviteter. Om aftenen vil der blive arrangereret forskellige hyggekroge og aktiviteter af mere social aktivitet.
Adventure
Faget adventure tager udgangspunkt i nærområdets fantastiske natur, primært skov og fjord. På fjorden vil vi benytte havkajakken og opleve glæden ved, næsten lydløst, at følge fjordkanten langs Vejle Fjord. I skoven vil vi klatre til toppen af træerne, ligesom vi på mountainbike vil udfordre vores teknik og mod, i en skov, som kan give udfordringer på alle niveauer.
Fitness
Dette idrætsspeciale giver mulighed for at afprøve forskellige aktiviteter inden for fitnessverdenen. Vi udfordrer mænd og kvinder til en uge med inspiration og alsidige træningsformer. De fysiske aktiviteter indeholder funktionel træning, styrketræning, spinning, pulstræning, step, coretræning, effekt m.m. Derudover indeholder fitness input om sundhed og livsstils- relaterede emner. Undervisingen er tilrettelagt således, at alle - fra begynderen til den erfarne - tilgodeses på fitness.
Boldspil
Finder du det sjovest og mest inspirerende at bevæge dig sammen med andre i selskab med en bold og gerne med lidt konkurrence? Så er dette idrætsspeciale noget for dig, da vi beskæftiger os med et bredt udsnit af boldspil, fx beachvolley, fodbold, floorball og en række alternative boldspil, som battle og ballebold er på programmet. Undervisningen tager udgangspunkt i at deltagerne har lyst til at lade sig indfange i boldspillets glæder, men der er ingen færdighedskrav.
Kursusansvarlige
|
|
Martin OlsenMartin brænder for idræt - og han elsker at sætte diskussioner i gang om emner der rør os alle. I kan se frem til en hæsblæsende og nærværende uge. |
Hvad siger de tidligere kursister?
Relaterede kurser
| Navn | Tidspunkt | |
|---|---|---|
|
|
IdrætsCamp - adventure, outdoor energy eller fitness (uge 29)Dette kursus henvender sig til voksne, der gerne vil kombinere idræt, højskole og samvær i et... |
14. juli 2012 til 20. juli 2012 |
|
|
IdrætsCamp - outdoor energy, fitness eller boldspil (uge 30)Dette kursus henvender sig til voksne, der gerne vil kombinere idræt, højskole og samvær i et... |
21. juli 2012 til 27. juli 2012 |



