Kontakt Peter Sebastian på ps@vih.dk eller 2929 6387.
IdrætsCamp - adventure, outdoor energy eller fitness (uge 29)

Dette kursus henvender sig til voksne, der gerne vil kombinere idræt, højskole og samvær i et intens og livsbekræftende miljø. Deltagerne vælger sig ind på et af følgende idrætsspecialer: Adventure, Outdoor Energy eller Fitness.
Undervisningen på idrætsspecialerne er primært placeret om formiddagen og har ca. 12 lektioners undervisning på en kursusuge. Udover idrætsspecialerne udbydes der valgfrie moduler. Endvidere vil ugen være krydret med udflugter, morgensamlinger og foredrag for alle deltagere på IdrætsCamp.
De valgfrie moduler kan vælges uafhængigt af hvilket idrætsspeciale der er valgt. Eksempler på valgfrie moduler kan være: Beachvolley, vandaktiviteter, aerobic, step, yoga, massage, o-løb, musik/kor, kost og træning mm. Om morgenen vil der være mulighed for fælles opvarmning inden forskellige morgenaktiviteter.Om aftenen vil der blive arrangereret forskellige hyggekroge og aktiviteter af mere social aktivitet.
Adventure
Faget adventure tager udgangspunkt i nærområdets fantastiske natur, primært skov og fjord. På fjorden vil vi benytte havkajakken og opleve glæden ved, næsten lydløst, at følge fjordkanten langs Vejle Fjord. I skoven vil vi klatre til toppen af træerne, ligesom vi på mountainbike vil udfordre vores teknik og mod, i en skov, som kan give udfordringer på alle niveauer.
Outdoor Energy
Dette speciale foregår som navnet siger udendørs og vil være for dem, som gerne vil have pulsen op og svede. Alle kan være med, da undervisningen vil tilgodese alle niveauer. Med udgangspunkt i skolens friluftsbassin vil der blive trænet til og afviklet en triatlon, skoven vil danne rammen for udfordringer på mountainbiken, mens hele området omkring skolen og ved fjorden vil blive benyttet til løb. Så finder du løb, triatlon og mountainbike som et godt udgangspunkt for sved, puls og mudder, så er Outdoor Energy dit valg.
Fitness
Dette idrætsspeciale giver mulighed for at afprøve forskellige aktiviteter inden for fitnessverdenen. Vi udfordrer mænd og kvinder til en uge med inspiration og alsidige træningsformer. De fysiske aktiviteter indeholder funktionel træning, styrketræning, spinning, pulstræning, step, coretræning, effekt m.m. Derudover indeholder fitness input om sundhed og livsstilsrelaterede emner. Undervisingen er tilrettelagt således, at alle - fra begynderen til den erfarne - tilgodeses på fitness.
Kursusansvarlige
|
|
Martin MadsenMartin brænder for idræt i alle afskygninger - og han sørger for at rammerne omkring en forrygende uge med forskellig idræt bliver uforglemmelig. |
Hvad siger de tidligere kursister?
Relaterede kurser
| Navn | Tidspunkt | |
|---|---|---|
|
|
IdrætsCamp - adventure, fitness eller boldspil (uge 28)Dette kursus henvender sig til voksne, der gerne vil kombinere idræt, højskole og samvær i et... |
7. juli 2012 til 13. juli 2012 |
|
|
IdrætsCamp - outdoor energy, fitness eller boldspil (uge 30)Dette kursus henvender sig til voksne, der gerne vil kombinere idræt, højskole og samvær i et... |
21. juli 2012 til 27. juli 2012 |



