Kontakt Peter Sebastian på ps@vih.dk eller 2929 6387.
Hvordan går det Christian?
I løbet af december følger vi en række af de tidligere elever. Vi stiller en række spørgsmål som hver dag vil være de samme, men svarene vil være vidt forskellige.
I dag har vi snakket med Christian Rudbeck, som var elev i forår og efterår 2008.
Hvad var dine primære fag?
Teambuilderlinjen og fitness og sundhed
Hvad laver du nu?
Læser dramaturgi på Aarhus Universitet, hvor jeg supplerer faget med Humanistisk Organisationsudvikling, der omhandler innovation og entrepeneurship.
Hvad har du fået ud af at gå på Vejle Idrætshøjskole?
Fagligt har teambuilderlijnen styrket min interesse for gruppe- og projektarbejde. Denne linje er kraftigt medvirkende til, at jeg i dag studerer dramaturgi og organisationsudvikling, da mange af teambuilderlinjens elementer går igen i mine to fag.
Hvorfor skal en ny elev tage på højskole?
Man skal tage på højskole, hvis man vil udfordre sig selv. Både socialt og fagligt. Her er der plads til at tage nogle chancer og finde nye interesseområder, som kun kan gavne en i fremtiden. Chancer som man måske ikke ville have taget i de vante hjemlige rammer. Alt dette foregår i en trygge omgivelser, med et støttende lærerteam der brænder for, at du skal have det så godt som overhovedet muligt.