Kontakt Peter Sebastian på ps@vih.dk eller 2929 6387.
Hvordan går det Rezhwan?
I løbet af december følger vi en række af de tidligere elever. Vi stiller en række spørgsmål som hver dag vil være de samme, men svarene vil være vidt forskellige.
I dag har vi snakket med Rezhwan Karim Ikram, som var elev i foråret 2010.
Hvad var dine primære fag?
Fitnesslinien (Fitness-instruktør, Aerobic, step, dance, spinning, pump og boksning) samt Musik (Band og Kor)
Hvad laver du nu?
Har genoptaget studierne på universitetet og inden længe færdig med mit tværfaglige bachelor på engelsk og religionsvidenskab. Derefter venter kandidaten og pædagogikum, hvor blandt andet udlandsophold samt praktik skal stå på skemaet. Ved siden af studierne, er jeg tilknyttet en højskoleforening, hvor vi snart skal på højskoleweekend sammen. Sidst er jeg igang med, at arbejde videre og søge om videreudvikling af formidlingsevnerne gennem foredrag, primært med det foredrag jeg holdte i globen om "Human nature/culture".
Hvad har du fået ud af at gå på Vejle Idrætshøjskole?
Jeg har altid holdt meget af og gået til en del sport som yngre, så det var dejligt, at få et lille break fra studierne, og i stedet genoplade batterierne igennem fysiske og sociale aktiviteter blandt mennesker med forskellige baggrund, hvilket har mindet mig om, og gjort mig endnu mere bevidst om hvor essentielt det er, at vedligeholde krop og sind gennem næringsrigt kost, fysisk bevægelse og kontakt med sigselv og sine
medmennesker. Det kan man have en tendens til at glemme, når man sidder med hovedet begravet i bøger, og særligt foran en computer.Det skønneste var, at møde forskellige mennesker med hver sin gave og last med i bagagen, og fået nogle dejlige og tosset (lærerne inklusive) bekendtskaber, som alle på hver sin måde har bidraget til, at højskole fællesskabet gik op i en større enhed. Også er der plads til de venner man møder, som helt naturligt går hen og bliver prikken over i'et, i ens højskole hverdag.
Efter endt højskole ophold, var jeg så privilligeret, at få lov til at være underviser/støttekontakt på Sommercamp 2010, hvor opgaven var, at undervise unge flygtninge/indvandre (primært nyankommende), i essentielle fag som dansk, engelsk, matematik, samfundsfag, samtidig med at idrætten skulle være en integreret del af undervisningen. Her fik jeg desuden lov til at prøve fitness kompetancerne af ved at holde spinning timer, dels foran poolen på en skøn midsommeraften.
Hvorfor skal nye elever tage på Vejle Idrætshøjskole?
Fordi der ikke findes noget lig højskole fællesskabet/ånden, som opstår på tværs af mennesker med forskellige baggrund...Det er først her, man lærer at forstå essensen af hvad et fællesskab vil sige og lærer, poetisk sagt, at synge og danse i takt med hinanden og dermed bliver hinandens verdener...Cheers! :)