Kontakt Peter Sebastian på ps@vih.dk eller 2929 6387.
Peter Pan på besøg
I dag har højskolen besøg af Peter Pan. Det sker mellem kl. 9 og 12, når teambuilderne afholder event for en flok børnehavebørn.
Eventen er resultatet af teambuildernes frie projekt. Det betyder, at de denne gang selv har skullet bestemme hele eventen fra A-Å. Der har ikke været nogen rammer for projektet, så alt har været tænkt og overvejet på ny.
”Stemningen har været helt fantastisk. De har arbejdet meget seriøst”, lyder det fra Thomas og Mika, som har fulgt med fra sidelinjen, når teambuilderne har været i gang med forberedelserne.
Eleverne har kastet sig over temaet fra Ønskeøen. Børnene skal blandt andet se skuespil med Jonas i rollen som den gode Peter Pan og Julie i rollen som den yndige Klokkeblomst. Børnene kan også se frem til sørøverleg og skattejagt.
”Det har været super sjovt at forberede. Og anderledes fordi projektet har været helt frit. Det har også været udfordrende, fordi børnehavebørnene er en ny målgruppe”, siger teambuilder Jacob Møller.



