Kontakt Peter Sebastian på ps@vih.dk eller 2929 6387.
Sommercamp slut for i år
Så er den femte sommercamp på Vejle Idrætshøjskole færdig. Sommercamp er tre ugers højskole, som er særligt målrettet mennesker med anden etnisk baggrund, hvor formålet er at forbedre skolekundskaberne, samtidig med at de får en indsigt i dansk kultur.
Det er nogle rigtig glade elever, vi lige har sendt hjem. Der er blevet dannet masser af venskaber, og smilene er bare blevet bredere og bredere i løbet af de tre uger. Alle har lært noget fagligt, men også noget om dem selv ved at være sammen med mennesker med en anden kulturel baggrund end dem selv.
Vi har været på skovløb, deltaget i adventurechallenge, sunget masser af dansk musik, prøvet forskellige idrætsgrne, klatret, rappet med Andy Op, grillet, sejlet i kano, besøgt Vejle og mange andre ting. De fleste aftener er gået med hygge, fodbold, volleyball, spil i opholdsstuen eller træning i fitnessrummet.
Det er ikke altid, det var lige let at komme op om morgenen, men med hygge til langt ud på aftenen, så kræver det jo lidt at være morgenfrisk.
Den sidste fest sluttede med masser af taler fra deltagerne, sang fra underviserne og i det hele taget masser af god stemning og både afrikansk, afghansk og dansk dans. En rigtig dejlig fest.
Underviserne vil gerne sige tak for en rigtig god uge på Vejle Idrætshøjskole til alle deltagerne på sommercamp 2012.

