Nyhed
feb 19Badminton i verdensklasse
Mandag aften drog forventningsfulde elever fra badmintonholdet på Vejle Idrætshøjskole til Århus for at overvære en holdkamp i Badmintonligaen mellem Team Århus og Greve. Greve mødte op med et stjernespækket mandskab med bl.a. den nykårede danmarksmester i herresingle Kenneth Jonassen. Det blev en intens og meget spændende holdkamp med badminton i absolut verdensklasse. Den afgørende kamp var en kamp mellem Kenneth Jonassen og Jan O. Jørgensen som for nyligt var i finalen om DM. Jonassen trak endnu engang det længste strå og Greve vandt holdkampen 4 - 2.