Kontakt Peter Sebastian på ps@vih.dk eller 2929 6387.
Praktiske oplysninger for lange kurser
Bestil materiale
Du kan bestille vores brochurer på vores onlinebestillingsformular.
Indmelding
Du skal være 17 ½år, når du indmelder dig på Vejle Idrætshøjskole. Du er indmeldt, når du har sendt ansøgningskort samt tilmeldingsgebyr til os. Du får skriftlig besked, når du er optaget.
Hvis du vil tilmelde dig et af de lange kurser på Vejle Idrætshøjskole, kan du finde det kursus, du gerne vil tilmeldes og derfra bruge vores onlinetilmeldingsformular.
Indkvartering
Du kommer til at bo på dobbeltværelse. I fordelingen af værelser tages der hensyn til, om du er ryger eller ikke-ryger.
Frihed
Du har fri i weekenderne, medmindre skolen har et planlagt arrangement. Du er selvfølgelig altid meget velkommen til at blive på skolen i weekenden og deltage i de aktiviteter, som I aftaler og planlægger indbyrdes. Du kan ikke få ferie i skoleforløbet, men du kan søge om begrundet frihed.
Alkoholpolitik
Øl og vin nyder vi i weekenden, men vi accepterer ikke misbrug. Du bliver informeret om alkoholpolitikken ved ankomsten. Du er i øvrigt velkommen til at ringe og spørge.
Den gode mad
Der klages ikke over maden. Vejle Idrætshøjskole er anerkendt af Team Danmarks diætister for at servere en sund kost. Både frokost og aften er der en varieret salatbar. Køkkenet laver også vegetarretter.