Dansk

På Vejle Idrætshøjskole har vi hvert semester en mindre gruppe elever fra udlandet. Nogle med danske forældre, nogle med ønske om at læse i Danmark og andre med ønske om et sabbatår på højskole, før de vender hjem til udlandet. Nogle elever starter helt fra nul med det danske sprog, men andre kan lidt dansk og kommer til danskundervisning for at blive endnu bedre. 

Vi arbejder derfor med opgaver på forskellige niveauer, vi lærer sammen og hver for sig og bruger tekster, billeder, musik og små film i undervisningen.

Vi skal op at stå og ud på gulvet og også nørde lidt i detaljerne, når det er det, der er vigtigt. Det er fedt at være med til at få eleverne til at overskride egne grænser ift. at tale dansk, når de kaster sig ud i det, er modige, tør fejle og pludselig tør sige noget foran en større forsamling på dansk.

Det er skønt, når de kan grine lidt af sig selv, mens de lærer og f.eks. prøver kræfter med at udtale et nyt, mærkeligt dansk ord. Jeg elsker at mærke den glæde, de føler, når de knækker strukturen i det danske sprog, lærer en ny sætning eller stolt fortæller, at de nu taler dansk uden for klassen eller har holdt et oplæg på dansk i et andet fag. Det er fantastisk, når de synes, det er sjovt at lære dansk, og når de oplever, at det giver dem en ny dimension til deres tid i Danmark

Eleverne

  • Lærer flere ord.
  • Bliver bedre til at small-talke med andre på højskolen - på dansk selvfølgelig.
  • Bliver mere sikre på sig selv ift. at tale på dansk. 
  • Bliver bedre til at forstå, læse og skrive på dansk.

Der er mulighed for at lære mere dansk på alle kurser. Danskundervisningen ligger i faget "Danish Language & Culture" samt i inspirationsfag, som du vælger, når du starter på skolen. Desuden vil der være enkelte timer om aftenen samt mulighed for ekstra opgaver.

Mette om danskundervisning

Jeg har undervist udlændinge i dansk i mange år, og det er altid fedt at mærke den motivation folk har, fordi de virkelig har brug for at lære, og det har stor betydning i deres liv her og nu, at de bliver bedre til dansk. Jeg brænder for at se folk blive bedre, udvikle sig og lære noget. 

Du kan få Dansk på disse kurser
Der er mulighed for at lære mere dansk på alle kurser. Danskundervisningen ligger i faget "Danish Language & Culture" samt i inspirationsfag, som du vælger, når du starter på skolen. Desuden vil der være enkelte timer om aftenen samt mulighed for ekstra opgaver.