Kontakt Peter Sebastian på ps@vih.dk eller 2929 6387.
Erling Krarup
For mig er livsglæde at kunne give andre unikke oplevelser. Det er netop det højskole handler om for mig.
Idræt og musik har altid været en stor del af mit liv, fordi fælles oplevelser og samvær fylder meget. Musik handler om glæde og energi ved at spille og synge sammen. Idræt handler om bevægelsesglæde og kropsligt velbehag efter, at pulsen har været oppe i det røde felt.
At undervise på Vejle Idrætshøjskole giver mig en enestående mulighed for at forene mine fritidsinteresser og mit arbejde.

Underviser i
Om undervisningen
|
|
Erling om rytmisk korMange er slet ikke klar over, at de rent faktisk kan synge, og at de synger godt. At være med til at åbne en ny verden for mange af vores elever på dette område, er dejligt. Den begejstring jeg oplever hos eleverne, når de har fundet ud af, at det faktisk er meget fedt at synge sammen, er ikke til at tage fejl af. Ofte må vi gå over tiden i timen, fordi eleverne ikke er til at stoppe igen. Sådan skal det være! |
|
|
Erling om cykling og triatlonKampen mod sig selv kunne man også kalde dette fag. Faget, hvor selvdisciplinen er den vigtigste ingrediens til succes. Kombinationen af fysisk og mental styrke gør dette fag til noget helt unikt for mig. At være med til at flytte grænserne hos eleverne for deres formåen og arbejde med deres personlige udvikling er en stor tilfredsstillelse for mig. Den stolthed, som eleverne har, når de gennemfører en flere timer lang udholdenhedspræstation – den er der ikke nogen der kan tage fra dem, og den kommer kun i kraft af mange timers disciplineret træning og mental kamp. |
|
|
Erling om vandsportJeg har altid været optaget af sejlsport. En sport der på mange måder skiller sig ud, fordi det er så nært knyttet til naturens luner. For at vinde en kapsejlads kræver det teamwork, rigtig taktik, en god analyse af vindforhold, handlekraft i situationen og en god portion held. Når disse parametre går op i en højere enhed, så findes der ikke en bedre følelse, end at krydse målstregen som den første båd. At se elevernes begejstring i disse situationer er, hvad det handler om for mig. |
|
|
Erling om outdoorFor mig er træning med høj puls næsten lige så vigtigt som at sove eller spise. Det giver velbehag. Det giver overskud. Det giver mulighed for at parkere tankerne for en stund og bare være i nuet og give alt, hvad man har. Det gør mig glad at kunne skabe en god træningsrutine for vores elever, hvor eleverne rykker sig formmæssigt under deres ophold og se den kæmpe selvtilfredsstillelse det giver dem. |
|
|
Erling om idrætscampErling nyder virkelig undervisningen på idrætscamp. En uge hvor der er knald på er lige Erling. Han særger altid for at der er masser af humør - og han går i hvert fald ikke først hjem til afslutningsfesten. |
Kvalifikationer
- Cand.scient i idræt og musik, Aarhus Universitet
Underviser på følgende korte kurser
| Navn | Tidspunkt | |
|---|---|---|
|
|
IdrætsCamp - outdoor energy, fitness eller boldspil (uge 30)Dette kursus henvender sig til voksne, der gerne vil kombinere idræt, højskole og samvær i et... |
21. juli 2012 til 27. juli 2012 |