Kontakt Peter Sebastian på ps@vih.dk eller 2929 6387.
Troels Østergaard Jacobsen
Uden højskole var jeg aldrig blevet til noget! Mit livsgrundlag blev lagt på en højskole i det sønderjyske for ca. 40 år siden i mødet mellem to unge mennesker. Et par årtier senere gav min egen tid som idrætshøjskoleelev mig nogle af de bedste oplevelser i mit liv og ikke mindst venskaber for livet. Som underviser på Vejle Idrætshøjskole er det mit mål at give dig en mindst ligeså værdifuld og positiv oplevelse, som jeg selv havde af højskolelivet.
Et liv med fysisk aktivitet - især i form af leg - er for mig et godt liv. Jeg nyder at deltage i de fleste idrætsgrene - boldspil, gymnastik, cykling i både skov og på landevej. Men i en klasse for sig befinder sig dog skiløb, der for mig en fantastisk idræt, hvor fysisk aktivitet, leg, teknik, fart, spænding og ikke mindst naturoplevelse går op i en højere enhed.

Kvalifikationer
- Bachelor i Idræt og friluftsliv fra Høgskulen i Sogn og Fjordane med fordybning i alpin skifærdsel
- Østrigsk skilæreruddannelse – Schneesportlehrer Tiroler Skilehrer Verband Ski del 1, 2, 3 og snowboard del 1, samt lavinekursus
- BSI 1 & 2 – Den Danske Skiskole
- Trener 1 i Alpin og Telemark – Norges Skiforbund
- Grunnkurs bre – Norsk Fjellsportforum
- Syv sæsoner som skiinstruktør i henholdsvis Østrig, Norge og Japan
- Skisafari i Chile og Argentina
Underviser i
|
|
Troels og skiSkiløb har gennem de seneste 20 år bragt mig rundt i verden og givet mig utrolig mange uforglemmelige oplevelser - lige fra de vilde adrenalinpumpende til de mere fredfyldte og fantastiske naturoplevelser. Det fascinerende ved skiløb er de kræfter, der er i spil - både dem du fysisk mærker på egen krop, men også de enorme kræfter i naturen omkring dig. Som underviser lægger jeg vægt på, at du prøver mange ting indenfor skiløb. Jeg tror på, at du vil komme til at opleve større skiglæde og føle ekstra kvalitet i dit skiløb. |
|
|
Troels om familiekurserneTroels lever og ånder for højskolen - og idræt står altid øverst på hans ønskeseddel. Troels sætter pris på godt humør og nærvær - og han lover jer en uge med knald på i familiens tegn. |