Competency subjects

Police prep (in Danish)

In Danish
Politi

Police prep

Students attending police prep prepare for the Danish police admission examination. See more about this class in Danish.

PolitiPoliti

BLIV KLAR TIL SØGE IND PÅ POLITISKOLEN?

Har du et brændende ønske om at blive optaget på politiskolen? Eller vil du gerne blive endnu mere sikker på dit valg, inden du tager kampen op med politiets optagelsesprøve?

På kompetencefaget politi arbejder vi målrettet med de teoretiske og praktiske krav, du møder til politiets optagelsesprøver. På kompetencefaget vejleder vi i den fysiske prøve, men selve træningen foregår på de idrætsfag, du vælger.

Vi prøver optagelsesprøven i dens helhed som den laves hos Poitiet, så du får rutine og forbedrer dig hen over semesteret.

Politi

På højskolen får du en smagsprøve på, hvad jobbet som politibetjent kræver.

Vi har et godt samarbejde med Vejle Politi, Politiskolen i Vejle og politiassistenter vil give dig et indblik i politiets hverdag. Du møder også tidligere elever på Vejle Idrætshøjskole, der er kommet ind på politiskolen.

Vi giver dig et indblik i livet som politibetjent – og vi arbejder med dine ønsker og kompetencer, så du bliver helt sikker på dit valg.

Fx er der mulighed for, at du kan:

  • være med som figurant på politiets egne gruppeførerøvelser.
  • møde tidligere politielever på Vejle Idrætshøjskole, der er kommet ind på politiskolen og i dag arbejder som politibetjent.
  • komme på besøg på politiskolen i Vejle eller møde politibetjente i undervisningen.
  • overvære retssager, afhøringer og mødes med repræsentanter fra det danske retsvæsen.
  • evt. prøve hundeførertræning, skydetræning og glatbanekørsel.

Desuden får du et godt indblik i politiets organisering og opbygning samt kriminalpolitik/jura, så du får en forståelse af grundloven som baggrund for den danske retspraksis.

Vi følger også den generelle samfundsudvikling og selvfølgelig tiltag eller andet som har betydning for politiets arbejde eller organisering, så du er helt opdateret til den afsluttende samtale.

At være politibetjent og politikadet er et krævende job. I optagelsesprøven til politiskolen lægges der derfor vægt på gode fysiske, boglige og personlige egenskaber. Vi kan hjælpe med at forberede dig på kravene, inden du sender en ansøgning til politiet.

Undervisningen er målrettet mod de krav du møder som menneske og politibetjent. Vi fokuserer naturligvis på optagelsesprøven til politiskolen, hvor vi forbereder dig specifikt til ansøgningsfasen og både den skriftlige og den fysiske prøve samt til holdopgaven og den afsluttende samtale.

På højskolen får du et særligt træningsprogram i forhold til den fysiske prøve, du opfrisker dine kvalifikationer i dansk og samfundsfag, og vi gør dig klar til samarbejdsopgaven (holdopgaven) og de afsluttende individuelle samtale.

Vores lærere følger dig tæt og er en sparringspartner i hele processen.

Udgangspunktet for undervisningen er politiets optagelsesprøve. (Vi gør opmærksom på, at engelsk ikke er en del af politiets optagelseprøve mere, hvorfor der ikke undervises i engelsk på politilinjen)

  • Dansk – undervisning i grundlæggende dansk grammatik og skriftlig fremstilling (Case)
  • Samfundsfag og politik – vi analyserer aktuel politik og diskuterer samfundsforhold.
  • Forståelse af grundloven og dansk retspraksis

Forløbet indeholder en række samarbejdsøvelser og samarbejdsteori. Hvad skal man kunne for at samarbejde? Vi diskuterer rollefordeling og laver en analyse af din personlighedstype.

Vi øver dig i samtalesituationer, så du bliver klar til den afsluttende samtale ved politiets optagelsesprøve.

Vi forbereder dig på at svare reflekteret på indgående spørgsmål i samtalen.

Du lærer at ungå klicheer og præcisere dine svar ærligt, så du ikke bliver fanget i at sige noget, “fordi det lyder rigtigt”.

Vi stiller dig de svære spørgsmål og sørger for, at du får erfaringer med den afsluttende samtale, så du føler dig forberedt, når du skal stå over for et panel af højtstående politirepræsentanter.

Du vil få råd og vejledning samt tid til at fordybe dig i arbejdet med at skrive den motiverede ansøgning til politiskolen. Nogle elever vælger at sidde sammen i skriveprocessen for at få sparring og udveksle gode ideer.

Træning målrettet den fysiske test ved politiskolens optagelsesprøve.

Du får:

  • Specifik træning mod den fysiske prøve, som skal bestås til optagelsesprøven på politiskolen
  • Løbende tests af din fremgang
  • Puls- og styrketræning
  • Grundtræning (opvarmning, koordination, udholdenhed, udstrækning), træningsplanlægning og skadesforebyggelse.

På politifaget vejleder i hvordan du forbereder dig til den fysiske test. Samtidig gennemgår vi testen, så du er bedst muligt forberedt.

Den specifikke fysiske træning ligger på de idrætsfag, du vælger. Du vælger selv netop de idrætsfag, der passer til, hvordan du kan opnå dine fysiske mål.

Du kan vælge politi både forår og efterår. Opbygningen kunne se sådan her ud:

Periode - Politi

Sådan kunne ugeskemaet se ud, når du vælger politi.

Politi - skema

Politi

På politifaget arbejder vi bl.a. med følgende:

  • Du får en smagsprøve på, hvad jobbet som politibetjent og politikadet kræver.
  • Du bliver klar til de fysiske og boglige udfordringer, som politiskolens optagelsesprøve byder på.
  • Vi laver samarbejdsøvelser og arbejder med alle de nødvendige kompetencer bag et godt samarbejde.

Politilinjen er planlagt af undervisere med stor erfaring i at forberede elever til politiskolen. Vi har planlagt forløbet i samarbejde med politiet og politiskolen i Vejle.

Politi

Vælg kompetencefag, idrætsfag og inspirationsfag

Når du vælger politilinje på Vejle Idrætshøjskole, så vælger du først og fremmest politi som kompetencefag. Du har kompetencefag 6 lektioner om ugen. Politfaget ligger som kompetencefag i første periode af dit ophold, mens det i de øvrige perioder af opholdet ligger fast en gang om ugen i inspirationsfagsblokken, og i denne periode vil der også være nogle særlige fordybelsesdage.

Derudover vælger du i hver periode to idrætsfag, hvor du kan træne frem mod den fysiske prøve. Her bør du vælge COPS (som er vores særlige polititræningsfag) og Fighter, men derudover kan du selv sammensætte det ud fra alle vores idrætsfag, som du kan se længere nede på siden.

Endelig kan du supplere dit valg med relevante inspirationsfag.

Idrætsfag med relevant fysisk træning

Den specifikke fysiske træning ligger på de idrætsfag, du vælger. Du vælger selv netop de idrætsfag, der passer til, hvordan du kan opnå dine fysiske mål.

Du kan frit vælge mellem alle fag, men her er god inspiration til relevante idrætsfag, der får dig i topform til at bestå politiets fysiske test.

I hvert idrætsfag har du 6 lektioner om ugen. I alt får du altså 12 lektioners fysisk træning.

POLITIELEVERNE MED POLITIET PÅ ØVELSE

Eleverne på politilinjen tager jævnligt med politiet på øvelse. Her agerer højskoleeleverne demonstranter eller kriminelle i træningssituationer og uddannelsesforløb for politibetjente. Højskoleeleverne får et indblik i håndteringen af mulige situationer og scenarier, man som politibetjent kan komme ud for.

PolitiPoliti

Den perfekte ramme til forberedelse

En højskole er den perfekte ramme til at forberede dig til politiet. Du får undervisning med fokus på din fysiske, samarbejdsmæssige og personlige udvikling og genopfriskning af dine teoretiske kundskaber. Du bor sammen med andre idrætsglade unge og i højskolelivet vil du helt sikkert blive prøvet på nogle af de personlige egenskaber, som bliver afgørende for din succes ved politiet.

JAKOB SIKJÆR, HØJSKOLELÆRER

HVORFOR POLITILINJE PÅ HØJSKOLE?

Du får afklaring, forberedelse og personlig udvikling.

Vejle Idrætshøjskole er den perfekte ramme for undervisning med fokus på din fysiske, samarbejdsmæssige og personlige udvikling og genopfriskning af dine teoretiske kundskaber. Du bor sammen med andre idrætsglade unge og i højskolelivet vil du helt sikkert blive prøvet på nogle af de personlige egenskaber, som bliver afgørende for din succes ved politiet.

POLITIELEVERNE MED POLITIET PÅ ØVELSE

Eleverne på politilinjen tager jævnligt med politiet på øvelse. Her agerer højskoleeleverne demonstranter eller kriminelle i træningssituationer og uddannelsesforløb for politibetjente. Højskoleeleverne får et indblik i håndteringen af mulige situationer og scenarier, man som politibetjent kan komme ud for.

LØBENDE TESTØVELSER

Eleverne laver jævnligt fælles tests for at vurdere punkter til forbedring af chancerne for at bestå både den fysiske test, teoretiske og mundtlige test ved optagelsesprøven.

Vi prøver flere gange optagelsesprøven i dens helhed nøjagtigt som den laves hos Politiet. Det betyder, at du får rutine og forbedrer dig i løbet af semesteret.

TEST OG DEN FYSISKE OPTAGELSESPRØVE

Eleverne laver jævnligt fælles tests for at vurdere punkter til forbedring af chancerne for at bestå den fysiske test ved optagelsesprøven.

BESØG AF POLITIETS REKRUTTERINGSTEAM

Politiets rekrutteringsteam er på besøg for at give smagsprøver på nogle af emnerne fra politiskolen samt en løs snak om optagelsesprøven og livet som betjent.

Vi gør dig klar til uddannelsen som betjent

Jeg har efterhånden lang erfaring med at gøre politiforberedende elever klar til at tage kampen op med politiets optagelsesprøve. Sammen igangsætter vi en proces, som arbejder mod at gøre dig klar til uddannelsen som politibetjent. Jeg støtter og vejleder i denne proces, mens du sørger for denne rette indstilling og udfører det hårde arbejde.

JAKOB NIELSSON, LÆRER PÅ POLITILINJEN

Bliv klar til optagelsesprøven

Jeg sørger for at danne rammen for et afklarende, støttende og motiverende forløb for dig, der er interesseret i politiet, så du bliver klar til politiets optagelsesprøve. Der bliver forskellige prøvelser undervejs. Noget bliver hårdt arbejde og andet giver spændende indsigt. Når vi kombiner din vilje og lyst til at blive politibetjent med vores politiforberedende linje, så er du allerede langt i forhold til at blive klar.

JAKOB SIKJÆR, LÆRER PÅ POLITILINJEN

Er politiet det rigtige for dig?

At blive politibetjent kræver en bestemt mentalitet. Jeg vil være der til at hjælpe dig, så du bliver helt afklaret, om politiet er det rigtige for dig. Undervejs vil jeg prikke lidt til dig, så vi får arbejdet med de dele af din personlighed, som bliver vigtig i forhold til et fremtidigt job hos politiet. Jeg har erfaring med at træne dig i at kommunikere, så du kan svare overbevisende og ærligt, når du fx skal op til sidste del af politiets optagelsesprøve.

MARTIN OLSEN, UNDERVISER PÅ POLITI

FÅ ALT DETTE OG MEGET MERE

  • Afklaring – kan og vil jeg være politibetjent?
  • Forberedelse til optagelsesprøven på politiskolen
  • Kom med politiet på øvelse, fx som figuranter på gruppeføreruddannelsen
  • Mød tidligere politielever, som nu har afgørende jobs inden for politiet
  • Gennemgå den fysiske prøve minutiøst, så du ved nøjagtigt, hvad der venter dig
  • Skydebanen
  • Besøg på Politiskolen i Vejle
  • Få besøg af Politiets rekrutteringsteam
  • Oplev en retssag og retsvæsenet