Styrketræning & Power performance

Styrketræning & Power performance

Styrketræning & Power Performance er for dig, der gerne vil have større styrke og være mere eksplosiv. Vi kombinerer således styrketræning med kraftfulde bevægelser som sprint, spring, hop og kast.

Vi arbejder med indlæring af korrekte teknikker og optimering af programmer, der går efter at gøre dig mere kraftfuld. Funktionalitet er et nøgleord i undervisningen, så den forbedrede styrke kan bruges til noget i din egen idræt og i hverdagen.

Vi hjælper dig med at planlægge en træning, så den er målrettet dine mål og ønsker for træningen. Styrketræning & Power Performance er det perfekte supplement til den idræt, du rigtig gerne vil være god til.

Vi arbejder med forskellige måder at sørge for progression i træningen på. Vi lærer dig, hvordan du kan bruge tests eller en mere pragmatisk tilgang til at sikre stadig fremgang.

Vi arbejder med forskellene og lighederne mellem at lave styrketræning for at forbedre ens eksplosive styrke og bygge flere muskler på kroppen.

Relaterede fag