Idrætsfag

Yoga - Hatha, Aerial & Akro

Yoga – Hatha, Aerial & Akro

Yoga er fantastisk til at skabe ligevægt både i krop og sind.

I dette fag vil du opleve yogaens mange facetter og yogaens filosofi. Vi tager udgangspunkt i hatha yoga, aerial yoga og akroyoga:

  • Gennem hatha yoga lærer vi om den mest klassiske yogaform, som alle andre yogaformer tager afsæt i.
  • I aerial yoga svæver vi over gulvet i en hammock (hængekøje), som vi benytter som hjælperedskab til at udforske tyngdekraftens effekt på kroppen.
  • I akroyoga har vi fokus på samarbejde og tillid. Akroyoga er en blanding mellem akrobatik og yoga, hvor vi arbejder sammen to eller flere om yogastillingerne med henblik på at skabe flow.

Men vi udforsker også yogaverdenen, så vi vil opleve elementer fra eksempelvis yin & vinyasa.

Gennem yoga udfordrer og styrker vi din smidighed, balance og kernemuskulatur. Vi arbejder med balancen mellem krop og sind ved hjælp af øvelser, åndedræt og tilstedeværelse.

I timerne tager vi udgangspunkt i tillid, nærvær og en legende tilgang. Både når vi udfordrer os selv på yogamåtten, hænger vægtløse i hængekøjen eller når vi sammen bruger akrobatikken som indgangsvinkel til yoga.

Yoga er mere end bare fysiske øvelser. Men på Vejle Idrætshøjskole starter vi med at udøve yogaens fysiske del, mens vi undervejs gør mere ud af at undersøge den mentale del. Der er intet religiøst over vores tilgang. I stedet bruger vi yogaen til at arbejde med meditation som et redskab til at skabe balance eller modvægt i et liv, der hurtigt kan blive hektisk med stressende krav.

Vi udnytter vores fantastiske yogasal med udsigt til skov, men hvis vejret er til det, udnytter vi vores friluftsbassin til SUP yoga eller vores skønne parkområde eller skoven til yoga.

“

Få et pusterum

I en travl hverdag har hovedet ind i mellem brug for et pusterum. Når jeg dyrker yoga og meditation, får jeg mulighed for at fokusere på mig selv, og jeg får et pusterum. For mig handler det om at være mere opmærksom og nærværende. Jeg tror på, at når man er til stede i det, som man gør, så får man større udbytte af livet

Mika Lund, underviser

Undervisere

Relaterede fag

Har du spørgsmål til yoga?

Du behøver hverken at kunne gå i spagat eller slå knuder på dig selv.

Yoga handler ikke om at være den mest smidige i rummet. Du arbejder fra dit eget udgangspunkt og udvikler dig derfra. Derfor kan både begyndere og dig, der allerede har dyrket yoga i flere år, få noget ud af undervisningen.

Yoga kan faktisk være begge dele. Du kan godt få pulsen op og nogle øvelser kan bestemt få musklerne til at brokke sig lidt, når vi blandt andet arbejder med styrke, balance, smidighed, stabilitet og kropskontrol.

Hvis du er interesseret i at blive bedre til at skabe fysisk og mental ro for dig selv, så kunne yoga på Vejle Idrætshøjskole måske godt være noget for dig.

Men selvom yogatimerne også handler om at træne dit fokus og nærvær, er det ikke altid ensbetydende med en stille time på en måtte. Og især når vi dyrker aerial- eller akroyoga, kommer der endnu mere bevægelse, udfordring og leg ind i billedet.

Du kan udvikle din styrke, smidighed, balance og kropsbevidsthed – og måske opdage, at yoga kan mere end bare at få dig til at slappe af.

Så i en travl højskolehverdag kan yoga både være dit pusterum og et sted, hvor du virkelig bliver udfordret fysisk.

Hvis du vælger yoga, så vil der være undervisning i yoga tre gange om ugen.

Derudover vælger du også øvrige idrætsfag, hvor du enten kan fokusere på helt andre idrætsgenrer eller du kan vælge fag, der relaterer sig til yogauniverset.

Kontakt os endelig, hvis du har flere spørgsmål.