I visse tidsrum inviterer vi gæster fra lokalområdet til at benytte svømmesøen.
Friluftsbassinet er en 25 meter lang miljø- og energirigtig svømmesø, hvor vandet renses biologisk via filtre og planter, i modsætning til konventionelle bassiner med klorrensning af vandet.
I undervisningen bruges bassinet til svømning og introduktion til forskellige vandsportsaktiviteter inden turen går til Vejle Fjord, og i fritiden er det kun fantasien, der sætter grænser for leg og udfoldelse.
Omkring svømmesøen former trædækket sig til liggestole og forskellige repos’er, hvor man kan slappe af og nyde udsigten ud over parkområdet. Du finder også udendørs omklædningsrum, sauna, klatrereb samt fleksible bassinfeatures til en række forskellige vandtrænings- og forhindringsaktiviteter som fx SUP, kajak, svømning, vandpolo, volley, slackline mm.
Der er vipper på en og tre meter, men de rigtige vovehalse kan springe ud fra tårnet, som er næsten fem meter højt.
Bassinet er åbent til brug hele året – også om vinteren før en tur i den varme sauna, som er placeret for enden af bassinet.
I visse tidsrum inviterer vi gæster fra lokalområdet til at benytte svømmesøen.