Vi kombinerer en praktisk indgangsvinkel med en større teoretisk viden om, hvordan ernæring og forbrænding hænger sammen. Vi analyserer vores egen kost og sammenligner resultatet med vores eget aktivitetsniveau. Vi gennemgår, hvad en sund og alsidig kost er; hvad den indeholder og hvordan man laver den. Vi arbejder også med ernæring i forhold til idræt og restitution. De aktuelle råd i medierne vil blive diskuteret; hvad er fup og fidus, og hvad har videnskabeligt belæg?
Energibehov. Vi udregner vores energibehov og får lidt perspektiv på, hvad energi er.
Forbrænding. Vi gennemgår, hvordan kosten påvirker kroppen.
Kostanalyse. Vi vejer og analyserer vores kost for at se, hvordan den stemmer overens med vores aktivitetsniveau.
Hvad er der i kosten? Vi gennemgår, hvad kosten indeholder af næringsstoffer, vitaminer og mineraler.
Vi prøver selv at lave mad. Vi prøver selv at lave nogle af tingene, samtidig med at vi udregner nøjagtigt, hvad vores mad indeholder.