Kompetencefag

Fodboldtræner & Performance

Fodboldtræner & Performance

Fodboldtræner & Performance er skræddersyet til dig og din passion for fodbold. Formålet er at give dig et indblik i alle de parametre, der gør sig gældende i fodboldverden. Vi kigger på det at være fodboldtræner, talentspejder, fodboldanalytiker, strategi og ledelse i moderne fodboldklubber.

  • Vi kommer til at udvikle din trænerkompetencer gennem dele af DBU’s C-træner-kursus.
  • Vi dykker ned i taktiske finesser i moderne fodbold og får en meget bedre forståelse for spillet.
  • Vi kigger på praktiske træningsmetoder og øvelser og prøver dem af i virkeligheden.
  • Hvordan identificerer man unge talenter og rekruttering i klubberne.
  • Lær scoutingteknikker og dataanalyse.
  • Spillervurdering og analyse, og hvordan du opbygger din egen scoutingsprofil.
  • Forståelse af fysisk træning og præstationsfremme.
  • Træn din mentale styrke og sportspsykologi.
  • Lær at forebygge skader og styrke restitutionen.
  • Indsaml data og udfør statistisk analyse.
  • Forstå de afgørende performanceparametre og nøgletal.
  • Analyser spillere og holds ved hjælp af videomateriale.
  • Hvordan laver man dataanalyse af fodboldrelevante parametre – både teknisk og fysisk.
  • Hvordan administrerer man en klub med den samlede økonomi.
  • Dyk ned i transfermarkedet og hvordan kontraktforhandlinger foregår.
  • Hvordan håndterer man sponsorater, markedsføring og indtægtsstrømme som en økonomisk nøgleperson i klubben.

Vi har et godt samarbejde med Vejle Boldklub, og du kommer til at opleve, hvordan klubben er bygget op, men også opleve ungdomsfodbold fra øverste hylde. Og ikke mindst kommer du til at møde nogle af jobs, der findes i en fodboldklub.

Vi kommer til at møde spændende personligheder gennem opholdet. Trænere fra øverste hylde.

Dette fag er primært et fag, hvor du fordyber dig i den teoretiske side af fodbold. Hvis du gerne selv vil spille en masse, så kan du kombinere faget med vores fodboldfag i idrætsfagsblokken.

Mads Davidsen

Bidrager med erfaringer som fodboldtræner og sportschef

Umiddelbart efter mit højskoleophold på Vejle Idrætshøjskole, begyndte jeg målrettet at arbejde frem mod en karriere i fodboldverden. Jeg kan bidrage med nogle af mine erfaringer først som fodboldtræner, senere som sportschef både i Kina og senere for Al Jazira i Dubai.

Nu er jeg glad for at være en del af FC Nordsjællands unikke satsning Right to Dream og mit eget firma Optima Football, hvor jeg særligt nyder alt det strategiske, og hvordan man forbedrer performance i fodboldkulturen.

MADS DAVIDSEN, RIGHT TO DREAM
Katrine Petersen

Professionel spiller og assistent poå kvindelandsholdet

Det lyder vildt spændende med at kigge på fodbolden hele vejen rundt. Jeg kan bidrage med mine erfaringer som professionel spiller i Danmark og i udlandet, assistenttræner på kvindelandsholdet, førsteholdstræner for kvinderne i AGF. Her har jeg haft fingrene nede i maskinrummet – og kan give et insider kig på, hvad der rør sig i fodboldverden.

KATRINE SØNDERGAARD PEDERSEN, ELITETRÆNER OG KVINDEN MED FLEST LANDSKAMPE I DANMARK

Verdens bedste spil

Verdens bedste spil! Jeg har spillet futsal i Buenos Aires og futevolei på Ipanema strand i Rio. De oplevelser bekræfter mig i, at fodbold er verdens sprog. Jeg har tidligere spillet i superligaen og glæder mig til at dykke ned i alle de facetter, der er i fodbold. Helt fra den spæde breddefodbold, og hvad der stategisk er nødvendigt at arbejde med i de store fodboldklubber.

Jesper Dupont, underviser

Fodboldens totalteater

Jeg er virkelig interesseret i fodbold og alt omkring fodbold. Her får vi en unik mulighed for at gå i dybden med alle de facetter, der udgør det totalteater fodbold efterhånden er blevet.

Karsten Lund, højskolelærer

Relaterede fag