Tur for friluftsliv-holdet. Med friluftsliv skal vi naturligvis også på friluftstur. Her skal vi prøve kræfter med at overnatte ude og afprøve alle de forskellige kompetencer, vi har oparbejdet.
Det er forskelligt hvor turen går hen, men oftest er det en cykel afstand væk – og helt sikkert til et helt unikt naturområde i nærheden af Vejle Idrætshøjskole
Turen byder på mange forskellige udfordringer, blandet andet skal man i teamet samarbejde om at lave mad over trangia, fordele sovepladser og arbejde som et hold i de forskellige aktiviteter. Udover fysiske strabadser byder turen også på en masse hygge ved lejrpladsens store bålhytte, hvor vi både synger og fortæller røverhistorier.
Vi planlægger naturligvis turen sammen, og vi sørger for at alle er forberedt på, hvordan turen skal gribes an – og hvordan vi kommer hen til lejrpladserne.
Til denne tur, er det en rigtig god ide at have varmt tøj og regntøj med, er man varm og mæt kan man klare de fleste udfordringer på sådan en tur.
En uforglemmelig tur, som du helt sikkert vil huske tilbage på.
Friluftsturen er for alle jer, der vælger friluftsliv, men måske er ud også interesseret i vores andre outdoor-fag?