Fag

Vi har idrætsfag, kompetencefag, inspirationsfag og fællesfag – og du kan i høj grad selv designe dit højskoleophold.

Du ønsker idrætsfag og kompetencefag i forbindelse med tilmeldingen. Inspirationsfag vælger du, når du er på skolen. Inspirationsfagene kan variere fra semester til semester.

Du kan enten specialisere dig eller prøve meget forskelligt.

Opholdet er inddelt i perioder. Går du på et efterårskursus er der to perioder. Du vælger to idrætsfag, et kompetencefag og et inspirationsfag i begge perioder. I alt 4 forskellige idrætsfag, 2 kompetencefag og 2 inspirationsfag.

forårskurset er der 3 perioder for idrætsfag og 2 perioder for kompetencefag og inspirationsfag. Du kan altså i alt vælge 6 forskellige idrætsfag, 2 kompetencefagog 2 inspirationsfag.

 

Vi har fag der matcher dine interesser

For os handler højskole om fællesskab, venskab og oplevelser sammen med andre. Vi har inddelt vores fag i forskellige fagkategorier, men du kan kombinere alle fagene til dit helt eget skræddersyede skema. Vælg de fag, du gerne vil udfordre dig selv i. Der er plads til alle uanset dit niveau.

SÅDAN VÆLGER DU

De fag du vælger i tilmeldingen er et udtryk for din interesse, så vi kan sammensætte det bedste mulige fagudbud.

Fagudbuddet ændrer sig løbende, da vi tager hensyn til årstid, undervisere og elevantallet.

Dit fagønske anses som din førsteprioritet, men du vælger reelt først fag, når du ER startet på skolen. Her vil vi rådgive dig. Vi bestræber os på, at alle får deres 1. prioriteter, men vi kan desværre ikke garantere det. Derfor er din 2. og 3. prioritet også vigtig.