Gad du godt være den, der kan hive guitaren frem og spille, når I er en flok, der sidder og begynder at nynne en fælles sang? Folk vil helt sikkert elske det!
At kunne spille op til fællessang er ofte enormt givende ind i et fællesskab. Og så er det bare fedt at kunne spille et instrument og selv skabe lækker lyd. Og hvem ved, hvor det ender, når først dine fingre begynder at danse op og ned af strengene?
Der er fokus på hurtigt at lære de basale åbne akkorder med eksempler på, hvad de kan bruges til. Vi starter med forskellige “lette” sange i forskellige musikalske genrer. Herefter introducerer vi dig også til, hvordan du selv søger og læser akkorder/tabulatur, så du selvstændigt eller sammen med dine venner kan øve sig på andre sange end de udleverede. Du får din “egen” guitar til rådighed under hele forløbet, så du kan øve, når det lige passer dig. Til fællessang i havestuen, omkring bålet, i musiklokalet eller på værelset.
Måske har du aldrig prøvet at spille på en guitar før. Måske kan du en smule i forvejen, men vil gerne pudse dit niveau lidt af.
Ofte griner vi med hinanden af, hvor “dårlige” vi er til at starte med, for vi er mange i samme båd, men lidt efter lidt i takt med at vi knækker koden, så fejrer vi også i fællesskab. Der er plads til at udvikle sig med forskellig tempo.