Elevhistorier

LÆS OG HØR TIDLIGERE ELEVER FORTÆLLE, HVAD HØJSKOLE ER FOR DEM

Hvad er højskole? Hvad får man ud af et ophold på højskole og hvorfor skal man tage på Idrætshøjskole i Vejle?

Vi har spurgt en række af vores tidligere elever om deres tanker om et højskoleophold på Vejle Idrætshøjskole. God fornøjelse.

Kunne være præcis den jeg er

Højskolen var virkelig også et sted, hvor jeg blev holdt af for lige præcis den jeg var. Og hver gang jeg tænker tilbage på mit højskoleophold, er det også med et smil på læben. Jeg er så taknemlig for alt det vidunderlige jeg har fået lov til at opleve, og alt den kærlighed og varme man har fået fra alle de mennesker man var i blandt.

— EMMA WULFF, LÆSER IDRÆT PÅ AARHUS UNIVERSITET

EMMA WULFF, LÆSER IDRÆT PÅ AARHUS UNIVERSITET

Jeg kunne være mig selv

Det der står klarest for mig, når jeg tænker på hverdagen på VIH, er nogle af de mennesker jeg har mødt, som er gået hen og blevet en stor inspiration, og meget klare forbilleder for mig. Man møder nogle som kan noget helt andet, end man selv kan.

Man finder en ro i den man er, fordi ens liv bliver sat på spidsen, når man starter et nyt sted. Jeg fik bekræftet, at man virkelig kan komme langt bare ved at være den man er.

MARIE HØGH-POULSEN, HØJSKOLEELEV
Anne Sofie Dobler

Unikt sammenhold og fællesskab

At starte på Vejle Idrætshøjskole, er stadigvæk en af de bedste beslutninger jeg nogensinde har taget. Man bliver en del af et helt unikt sammenhold og fællesskab, som jeg ikke tror kan skabes andre steder. Her 5 år senere, er nogle af de vigtigste personer i mit liv, folk jeg har mødt på denne skole. Et ophold (eller flere) på Vejle Idrætshøjskole, vil man aldrig fortryde!

ANNE-SOFIE DOBLER
Alexander Lunde - Elevforeningen

En særlig plads i mit hjerte

Vejle Idrætshøjskole vil for altid have en særlig plads i mit hjerte. Jeg var nervøs inden start, og havde tanker omkring, om det var det rigtige valg. Her 3 ophold senere, og en del af elevforeningen, kan jeg kun sige JA! Det var klart den rigtige beslutning. Et ophold på Vejle giver venner for livet, og du finder en ny familie, som du ikke vidste du havde.

Alexander Mortensen, forperson for elevforeningen
Sportsjournalistik - Nicolai

Jeg blev bedre rustet

Det var et utroligt givende ophold jeg havde på VIH. Da jeg startede, var det egentlig blot for at forbedre mig fagligt så jeg kunne blive bedre rustet til optagelsesprøverne i journalistik, men jeg endte rent faktisk med at udvikle mig meget som person.

Jeg fik mere selvtillid, en masse fantastiske venner, utroligt mange fede oplevelser, og så kom jeg også ind på drømmestudiet – så jeg kunne ikke have ønsket mig mere.

— NICOLAI ANDERSEN, JOURNALISTSTUDERENDE

Mads Davidsen

Venskaber for livet

Selvfølgelig først og fremmest alt det åbenlyse – unikke oplevelser, venskaber for livet og store udfordringer både fysisk og psykisk.

Derudover bliver man på en højskole dannet som menneske og er herefter i stand til at reflektere mere over livet samt være bevidst om egne evner og relationer til andre mennesker. Man finder en indre balance, der hjælper en i alle livets svære valg.

Det burde være Grundlovsvedtaget, at alle mennesker skulle på højskole, for det er den helt rigtige livsskole.

— MADS DAVIDSEN, OPTIMA FODBOLD OG TIDLIGERE PROFESSIONEL FODBOLDTRÆNER

EMMA WULFF, LÆSER IDRÆT PÅ AARHUS UNIVERSITET

En del af noget større

Jeg har oplevet et fælleskab, som har ændret hele mit liv. Følesen af at være en del af noget større på den måde, havde jeg aldrig oplevet før. Der var ikke to dage som var ens, og man var omgivet af de mest vidunderlige mennesker, hvor vi alle elskede sport og hinandens samvær. Det skabte noget helt unikt.

Mit højskoleophold har uden tvivl været det bedste år i mit liv, og jeg har fået så meget med fra højskolen, at jeg slet ikke ville kunne forstille mit liv uden den oplevelse.  Noget som også er helt igennem fantastisk ved højskole, er hvor meget man lærer sig selv bedre at kende. Hvilket helt klart er noget som, jeg har kunne tage med videre.

EMMA WULFF, LÆSER IDRÆT PÅ AARHUS UNIVERSITET
EMMA WULFF, LÆSER IDRÆT PÅ AARHUS UNIVERSITET

Udfordret på alle tænkelige måder

Man bliver udfordret på alle tænkelige måder på højskolen, både når man stod i spidsen for et arrangement for næsten 800 skolebørn, eller når undervisningen lige pludselig stod på ballet til multisport. Men for hver udfordring overvundet bliver man det klogere på sig selv. Jeg lærte hvad det er, jeg lige præcis brænder for, og hvad jeg var god til.

EMMA WULFF, LÆSER IDRÆT PÅ AARHUS UNIVERSITET