Højskole og Yoga, UGE 28 2024

Højskole og Yoga, UGE 28 2024

En uges forkælelse af krop og sind, hvor yogaen, livskvalitet og livsstil er i centrum. Vi kombinerer højskolelivet, yoga og refleksion midt i den smukke Nørreskov.

Gennem yoga udfordrer og styrker vi din smidighed, balance og kernemuskulatur. Vi arbejder med balancen mellem krop og sind ved hjælp af øvelser, åndedræt og tilstedeværelse.

RO OG AFSLAPNING PÅ HØJSKOLE

I en travl hverdag har vi alle brug for at finde vores egen speeder og bremse. Akkurat ligesom når vi kører bil, er det vigtigt i livet at kunne bremse, speede op eller dreje uden om. Ved at arbejde med os selv kan vi finde vores egen bremse og speeder, der kan hjælpe os til at leve livet fuldt ud og nedsætte stressniveauet. At være til stede i det nu, der er lige nu!

YOGA OG FÆLLESSKAB

Ugen vil indeholde forskellige former for yoga, eksempelvis Hatha yoga, yin yoga og aerial yoga, derudover vil der være elementer af afspænding, silence, mindfullness og meditation. Vi blander de praktiske erfaringer med snak og refleksion, så vi sammen bliver klogere på os selv og hinanden. Derudover vil der være sang, foredrag og morgensamlinger med forskellige input.

MENTALT NÆRVÆR

I timerne tager vi udgangspunkt i tillid, nærvær og en legende tilgang. Både når vi udfordrer os selv på yogamåtten, hænger vægtløse i hængekøjen eller når vi sammen bruger SUP-boards som indgangsvinkel til yoga.

Yoga er mere end bare fysiske øvelser. I stedet bruger vi yogaen til at arbejde med meditation som et redskab til at skabe balance eller modvægt i et liv, der hurtigt kan blive hektisk med stressende krav.

VELVÆRE OG MINDFULNESS

Det vil blive en uge, der handler om velvære og at være til stede i nuet. Om evnen til nærvær og til at have fuld opmærksomhed på det, der er lige nu. Om at finde den indre ro og få en sund og stærk krop fyldt med overskud og energi.

Kurset er for alle (uanset køn), som gerne vil kombinere et eftertænksomt pusterum med højskole og samvær i et intenst og livsbekræftende miljø krydret med udflugter, sang, morgensamling og foredrag.

FOREDRAG OG UDFLUGT

Der vil være foredrag og udflugt for alle i løbet af ugen.

Kursusperiode

Værelse

Enkeltværelse - to værelser deler bad og toilet i fælles forgang DKK 5.300,00
Dobbeltværelse - to bor på værelse med bad og toilet DKK 5.000,00
Tremandsværelse - tre bor på et dobbeltværelse med bad og toilet DKK 4.700,00

Tilvalgsmuligheder

Leje af linned, dyne og pude

Jeg vil gerne bestille linned samt dyne og pude DKK 295,00
Jeg vil gerne bestille linned, men medbringer selv dyne og pude DKK 95,00
Jeg vil gerne bestille dyne og pude, men tager selv linned med DKK 200,00
Jeg medbringer selv linned samt dyne og pude DKK 0,00
FOKUS PÅ VELVÆRE
Skema over yoga i uge 28

Se hvad ugen bringer her: 

MIKA UNDERVISER PÅ Højskole og Yoga

I en travl hverdag har hovedet ind i mellem brug for et pusterum. Når jeg dyrker yoga og meditation, får jeg mulighed for at fokusere på mig selv, og jeg får et pusterum. For mig handler det om at være mere opmærksom og nærværende. Jeg tror på, at når man er til stede i det, som man gør, så får man større udbytte af livet

Lækre faciliteter til udfoldelse og afslapning
OMGIVET AF BAKKET BØGESKOV OG FJORD

HUSK: Mødepligt til undervisningen

Måske kunne du også være interesseret i
Foredrag i løbet af kurset