Fitness 360

Har du lKurset er for både mænd og kvinder i alle aldre, som gerne vil bruge deres sommerferie på at være aktive i fællesskab med andre. Vi kommer 360 grader rundt inden for fitness, og som deltager vil du opleve god intensitet med sved på panden, men også mulighed for ro og mindfulness.

Der er i ugens løb også mulighed for at prøve forskellige idrætsgrene af såsom badminton, beachvolley, crossfitness og svømning. 

Det sociale samvær og de fysiske aktiviteter vil hånd i hånd skabe rammerne for en fantastisk uge, hvor alle kan være med.

I den helt rette højskole-ånd vil vi synge sange fra højskolesangbogen, have fællesspisning, danne nye venskaber og sammen skabe nogle helt særlige minder.