Forlængerrejse E2025

Filippinerne

Rejsen foregår i januar 2026

Forlæng dit efterårsophold på Vejle Idrætshøjskole med en unik rejse til Filippinerne. I januar rejser vi til Manila og derefter videre til Mindoro, Secret Island og Island house.

 

 

Vi garanterer minder for livet og en uforglemmelig rejse, hvor du kommer til at opleve unikke dele af Filippinerne, som både inkludere et møde med lokalbefolkningen og den smukke natur.

Filippinerne

Vi starter rejsen i hovedstaden Manila, hvorefter vi rejser til det unikke center Stairway Foundation i den nordlige del af øen Mindoro.

Under vores ophold på Stairway vil vi møde de tidligere gadebørn, der nu bor på centret. Vi skal hjælpe til på centret, på deres farm på bjerget, tage på dykkerture og udforske de nærliggende landsbyer og smukke sandstrande.

Efter vores ophold på Stairway Foundation rejser vi videre til Secret Island og Island House. Her står den på smuk natur, dykning, frivilligt arbejde og afslapning.

Du får en uforglemmelig rejseoplevelse, der kombinerer det bedste fra action, afslapning og kultur, samtidig med at din indsats gør en forskel i lokalsamfundene.

Fordelen ved at rejse sammen med dine venner er, at du kan slappe mere af i de store oplevelser. Du skal være tryg og sikker under hele rejsen, uden at du begrænses på oplevelser.

Efter rejsens afslutning har du en unik mulighed for at være frivillig på Stairways farm på bjerget eller rejse med tilbage til Danmark.

Et filippinsk eventyr

Filippinerne er på mange måder et fantastisk land. Naturen er storslående og lokalbefolkningen er meget gæstfrie. Jeg glæder mig til vores besøg på Stairway, som er et helt unikt sted. Vi skal sammen være med til at gøre en forskel og gøre noget godt, for nogle andre.

Cecilie Emmery, højskolelærer

Stairway Foundation

Stairways center ligger på en jungleklædt skråning ud mod havet lidt vest for Puerto Galera på øen Mindoro syd for Manila. Her driver Stairway et børnehjem for svært belastede gadebørn og et stort kursuscenter.

Centret har hvert år besøg af tusindvis af gæster, som lærer om børns rettigheder og respekten for det enkelte barns liv.

Stairways drenge er typisk på centret i et år, og i den periode får de intens træning. Ikke bare i traditionelle skolefag, men også i sang, teater, musik, kunst og sociale færdigheder.

Når drengene kommer til Stairway, har de som regel forfærdende oplevelser med sig. Derfor bruger Stairway personlig terapi og kreative udtryksformer som nøglen til at hjælpe det enkelte barn med at bearbejde fortiden, styrke selvværdet og stille mål for fremtiden.

Når deres tid på Stairway er slut, hjælper Stairways medarbejdere drengene med at finde tilbage til forældre eller andre familiemedlemmer, hvis der er grundlag for det. Ellers hjælpes de videre til gode institutioner, som kan give dem uddannelse og en god fremtid.

Vi samarbejder med folkene bag Stairway Foundation, og de vil komme på besøg på højskolen og fortælle om stedet. I løbet af efterårsopholdet klæder vi hinanden på til rejsen, og vi kommer til at rejse som en gruppe på 12-16 deltagere. Det giver tryghed og fællesskab at kunne rejse sammen.

Vi rejser først til øen Mindoro syd for Manila og skal her bo på centret Stairway. Vi skal møde børnene på centret, blive en del af hverdagen, hjælpe til, og så skal vi udforske øen, de lokale landsbyer, de smukke strande og dykke ned under havets overflade.

Derefter rejser vi syd på til Island House og Secret Island.

Secret Island er en charmerende og fredelig lille ø beliggende i Sulu-havet – langt væk fra hverdagens travlhed, distraherende teknologi og presserende tidsplaner. Det perfekte sted med plads til fordybelse, reflektion og muligheden for at komme helt ned i gear.

Du kan efter 25 dage vælge at rejse hjem, bruge nogle ekstra dage på Secret Island med dine højskolevenner, eller du kan forlænge dit ophold på Stairway Foundation.

Vi har lavet en aftale med Stairway, så hvis du forlænger dit ophold, så får du en unik mulighed for at blive frivillig på deres farm på bjerget.

En flyrejse til Filippinerne har et klimaaftryk på 6.597 kg CO2e pr. person. Ifølge Atmosfair.de så koster det 304 euro pr. person, hvis vi skal lave tiltag, som kan bidrage til klodens velbefindende.

Når du kommer på skolen får du mulighed for at give et frivilligt klimabidrag, som højskole fordobler. Vi har skrevet meget mere om, hvordan vi som højskole giver et klimabidrag i forbindelse med rejserne.

Et paradis midt i ingenting

Secret Island er en charmerende og fredelig lille ø beliggende i Sulu-havet – langt væk fra hverdagens travlhed, distraherende teknologi og presserende tidsplaner. Det perfekte sted med plads til fordybelse, reflektion og muligheden for at komme helt ned i gear.

Mellem Secret Island og naboøen, er der dannet et mindre pas, hvor der ofte er god vind fra november til april. Dét, kombineret med meget lav vandstand, gør det til et ideelt sted at kitesurfe på alle niveauer. Er vinden stilnet af, så er der heldigvis mange andre aktiviteter man kan lave på vandet. Du kan stå på wakeboard efter båden, eller tage en kajaktur i området.

Filippinerne er kendt for deres fantastiske dykkermuligheder. Med dykkerudstyr på øen og en dykkerbåd til rådighed, kan vi tilbyde fundives og det kan arrangeres at tage et dykkercertifikat på Secret Island.

Der er mulighed for at leje snorkeludstyr på Secret Island, så du kan også selv tage på eventyr.

Foruden Secret Island skal vi også besøge Island House, der er beliggende på Popototan (tæt på Coron). Her er der nogle fantastiske muligheder for at sejle kajak og SUP i området, og så ligger det tæt på mange gode dykkerspots.

HØJDEPUNKTER PÅ REJSEN

  • Vær med til at gøre en forskel
  • Unikke dykkeroplevelser
  • Paradisiske strande og ø-liv
  • Imponerende naturfænomener
  • Kulturelle oplevelser
  • Stærkt fællesskab
  • Budgetvenlige muligheder
  • Venlige lokale
  • Fantastisk mad
  • Uforglemmelige solnedgange

Og her er ikke nævnt alle de venskaber og personlige oplevelser, du vil komme hjem med. Filippinerne er noget helt særligt.

PRISER

Rejsen er en mulighed for at forlænge dit højskoleophold fra efteråret og ind i foråret.

Rejsen forventes at vare 25 dage, og den forventes at ligge et sted i tidsrummet mellem den 5. januar til den 5. februar alt efter, hvad der kan lade sig gøre med samarbejdspartnere, flyselskaber, hoteller og hvad der nu eller skal planlægges.

Prisen forventes omkring 25.500 kroner. Der tages forbehold for ændringer i flypriser, ændringer i flybilletter mv. Hvis du melder dig på rejsen, så er der et rejsegebyr på 3.000 kroner, som ikke tilbagebetales i tilfælde af framelding.

Desuden betaler du ugeprisen for de uger du har forlænget højskoleopholdet. Det er 2 x 1.795 kroner.

Rejsen kører med 12-16 deltagere.

Desuden skal du påregne udgifter til rejseforsikring, vaccinationer og visum. Du betaler selv mad og drikke på rejsedage.

Endelige priser og rejseterminer for rejsen forventes at kunne meldes ud i maj 2025.

Få rejsen på disse kurser