Fitness 360°

Har du lyst til at udforske fitnessverdenens mange træningsformer? I Fitness 360° kommer vi hele vejen rundt - fra styrketræning til alle mulige forskellige former for holdtræning som EFFEKT/pilates, store bolde, redondobolde og meget mere.

På Vejle Idrætshøjskole er udgangspunktet funktionel træning. Vi underviser ud fra devisen om, at muskeltræning er mere en blot styrke - det er også funktionalitet, balance og stabilitetstræning. Vi lægger derfor stor vægt på, at øvelserne har en stor praktisk værdi, og at de har en direkte overførbarhed til hverdagens bevægelse eller til en specifik sportsgren.

Mål med Fitness 360°

Fitness 360° handler om at stifte bekendtskab med forskellige træningsformer inden for fitness. Du vil få smagsprøver på en række forskellige fitnessformer.

Indhold

Vi arbejder bl.a. med følgende spots.

  • Styrketræning
  • Cardiotræning
  • Funktionel træning (ex. EFFEKT, pilates)
  • Redondo bold (den lille træningsbold)
  • Indoor cycling
  • Circuit training
  • Holdtræning (fx zumba)
  • Crossfit
  • MotionsBoxing
Ann-Britt om fitness 360°

Mit primære undervisningsområde ligger indenfor den fitnessrelaterede holdtræning. Jeg er lidt af en holdtræningsnørd. Pump, skitræning, fitness boksning, body toning, crossfitness, kettlebells, aerobic og indoor cycling er blandt mine favoritter - og jeg elsker en rytmisk tilgang til træningen. Jeg har også erfaring med funktionel styrketræning og programlægning. Jeg har været på bølgen i mange år, og jeg brænder stadig for at udvikle og træne effektivt. 

Mette om fitness 360°

Fitnessverdenen rummer efterhånden rigtig mange facetter, og det er netop derfor dette fag er så spændende at undervise. Om det drejer sig om trin, takter og koreografier eller om teknik og nye løft, så er fitness 360 interessant. Og fordi faget har så mange aspekter at spille på, så får eleverne en ny oplevelse til hver eneste time. 

Jeg håber, at jeg i dette fag kan udvide elevernes træningshorisont og give dem muligheden for at træne med et smil på læberne og sved på panden.

Mika om fitness 360°

Det er altid fedt at opleve, når eleverne får øjnene op for en ny del af fitnessverdenen. Fx bliver mange overraskede over, hvor meget god funktionel træning en lille bold kan give.

Karsten om fitness 360°

Der findes helt utroligt mange former for fitness. Selvom jeg har mine yndlingsmåder at træne på, er jeg altid nysgerrig på at få mere viden om, hvordan man ellers kan træne sin krop. Den nysgerrighed og viden glæder jeg mig til at give videre til eleverne.