Rejseuge 38 - valgfri destination

Surfrejse til Marokko

Surfrejse til Marokko

Surfrejsen til Marokko er som udgangspunkt en super fed “Hang Loose” surftur, hvor vi får undervisning af lokale surf-guides, der kender alle de perfekte spots i området. Vi kommer til at bevæge os efter de helt rigtige bølger i firehjulstrækkere.

Med surf menes her bølgesurf – altså ikke windsurf, kitesurf etc.

SURF OG KULTUR PÅ STRANDENE OG I ØRKENEn

Men vi bevæger os også mere ind i landet, hvor vi skal opleve ægte Marokkansk kultur samt køre rundt i ørkenen på ATV’er eller Dune Buggies.

  • Bølgesurf på alle de perfekte spots
  • Lokale guides, der kan rumme alle niveauer – så du behøver ikke have erfaring med surf.
  • Ørkentur
  • Lokal kulinarisk tur med markeder og madlavning
  • Strandhygge

Det bliver en uforglemmelig rejse, hvor du hænger ud med dine højskolekammerater, oplever den lokale kultur, smager den lokale mad og ikke mindst surfer helt vildt meget!

Der er ikke noget krav om tidligere erfaring med surfing – alle kan være med – uanset niveau. Eneste krav er, at du har lyst til at være i og på vandet en hel masse – resten skal nok komme.

SÅDAN KUNNE PROGRAMMET SE UD

Dag 1: Afrejse. Du ankommer til Marokko og bliver mødt af alle de særlige dufte – forhåbentligt har vi også tid til et dyp i vandet.

Dag 2 og 3: Surfinstruktion. Vi spiser morgenmad, laver madpakker og tager herefter afsted til dagens surfspot. Du bliver instrueret af lokale surf-guides og kommer helt sikkert til at hæve dit niveau på boardet – samt kommer til at nyde den helt særlige “Hang Loose” stemning.

Dag 4: Besøg til Marrakech. Vi skal og opleve det autentiske Marokko. Dufte til byen, opleve medinaen og betages af den helt særlige kultur, hvor slangetæmmere er en del af gadebilledet.

Dag 5: Surf instruktion

Dag 6: Tur til ørkenen. Vores guider har arrangeret en tur, hvor vi skal ud og opleve de ufattelige vidder, der er i Sahara. Vi kører på ATV’er eller Dune Buggies og får fornemmelsen af, hvordan det er at bo i et område, hvor ALT er sand. Råbjerg Mile go home.

Dag 7: Sidste omgang surf og hjemrejse

KLIMABIDRAG FOR REJSEN

En flyrejse til Marocco har et klimaaftryk på 1457 kg CO2e pr. person. Når du kommer på skolen får du mulighed for at give et frivilligt klimabidrag, som højskolen fordobler.

Marokkos unikke kultur

Jeg har surfet og oplevet Marokkos bølger og kultur flere gange og det er helt unik oplevelse, som jeg glæder mig til at dele med eleverne.

Den bedste bølge venter stadig på dig, selvom du er fyldt med lykke og adrenalin efter en lækker bølge. Følelsen af forelskelse er som følelsen af at surfe en bølge, – du bliver let glad og vil bare ha mere.

Livet er det dejligste eventyr og der venter eventyr i Marokko hver gang. Og jeg glæder mig til at opleve dem sammen med dig.

Thomas Gejl, teacher

Den bedste bølge venter på dig

Jeg er vild med at surfe og der venter os en helt unik oplevelse i Marokko. Jeg glæder mig til at udforske landet, kulturen og fange den næste bølge.

Jakob Sikjær, underviser

Få rejsen på disse kurser