Power Endurance Sport

I Power Endurance Sport arbejder vi frem mod at blive mere udholdende, så vi kan gennemføre en halv eller hel marathon, svømme lange distancer, cykle langt - og vi prøver kræfter med duatlon, x-terra, swimrun, triatlon og biatlon.

Du kan altså starte din træning på Vejle Idrætshøjskole - og vi hjælper dig med at føre drømmen ud i livet - uanset hvilket niveau du starter med.

Træning af din udholdenhed

Gennem gradvis øgning i træningsmængden arbejder vi med at rykke din fysiske kapacitet, så du bliver i stand til at præstere i længere og længere tid.

Triatlon kræver træningsplanlægning

Gennem opfølgende samtaler og vejledning oplæres du til at få ansvaret for egen træning. Du lærer at føre træningsdagbog, da disciplineret træning er af største betydning for et vellykket resultat på en krævende udholdenhedspræstation.

Jernhård vilje og selvdisciplin

Du kan komme til at gennemføre eksempelvis maraton, halvmaraton, triatlon OL-distance eller ½ ironman. Enten laver vi et arrangement på skolen, som vi arbejder hen mod eller du deltager i arrangerede løb sidst i forløbet (elever betaler selv herfor).

Du medbringer selv racercykel

Er du til cykling eller triatlon, skal du være opmærksom på, at du selv skal medbringe en racercykel på højskolen. Du kan dog altid cykle på din egen cykel. Vi prøver også mountainbike som du kan låne af skolen. 

Det er fedt at presse kroppen en smule og mærke, at den faktisk kan mere end man lige tror. Og så er det altid en god tilfredsstillelse at sætte sig et mål og faktisk opnå det.

Ann-Britt Nordby, Højskolelærer
Jakob om Power Endurance Sport

At gennemføre forskellige løbedistancer i alle former for terræn bliver mere og mere populært. Men det kræver en ordentlig og struktureret træning. Jeg synes, det er vildt spændende at beskæftige sig med træningsplanlægning, så man kan få det optimale ud af sin træning og dermed indfri sine personlige mål.

Thea om Power Endurance Sport

Jeg har brugt meget tid på at prøve mig selv af på forskellige distancer i mange sammenhænge. Det kan give nogle vilde oplevelser, når man selv eller i et fællesskab faktisk når nogle målsætninger, som er sat helt til grænsen. Men pas på, for man kan blive helt afhængig.