Friluftstur (med friluftsliv)

Tur for friluftsliv-holdet. Med friluftsliv skal vi naturligvis også på friluftstur. Her skal vi prøve kræfter med at overnatte ude og afprøve alle de forskellige kompetencer, vi har oparbejdet.

Unikke naturområder omkring Vejle

Det er forskelligt hvor turen går hen, men oftest er det en cykel afstand væk - og helt sikkert til et helt unikt naturområde i nærheden af Vejle Idrætshøjskole

Turen byder på mange forskellige udfordringer, blandet andet skal man i teamet samarbejde om at lave mad over trangia, fordele sovepladser og arbejde som et hold i de forskellige aktiviteter. Udover fysiske strabadser byder turen også på en masse hygge ved lejrpladsens store bålhytte, hvor vi både synger og fortæller røverhistorier. 

Vi planlægger naturligvis turen sammen, og vi sørger for at alle er forberedt på, hvordan turen skal gribes an - og hvordan vi kommer hen til lejrpladserne.

Til denne tur, er det en rigtig god ide at have varmt tøj og regntøj med, er man varm og mæt kan man klare de fleste udfordringer på sådan en tur.

En uforglemmelig tur, som du helt sikkert vil huske tilbage på.

Udgifterne til denne tur er indberegnet i den almindelige egenbetaling. Turen er kun for dem, der har valgt friluftsliv.

Alberte om friluftstur

Sensommer og den særlige stemning det bringer med sig. Bål, telte og aftensmaden serveret mens man sidder i græsset. Det er lunt og varmt om dagen. Natten bringer mørke og kulde, så der samles man om bålet eller ligger sig et sted for at se på stjerner. Man lærte hinanden at kende og man lærte sig selv at kende.

Alberte Bloch Hansen, elev på friluftsholdet
Thea Storm Henriksen - Underviser på Vejle Idrætshøjskole

Friluftsture er noget af det, som jeg holder rigtig meget af ved mit job som højskolelærer: at være ude og leve et simpelt og primitivt liv, hvor man indimellem kan komme væk og koble af fra hverdagens gøremål, slukke mobiltelefonen og computeren og bare være til stedet lige der, hvor man nu engang befinder sig.

Thea Storm Henriksen
Denne tur er forbeholdt friluftsliv i kompetencefag

Se alle vores fællesrejser, valgfrie rejser & weekendture